|
Links:
Velkommen
Faciliteter
Beliggenhed
Priser
Seværdigheder
Vintercamping
Kontakt Os
E-mail os
|
Faxe Ladeplads Camping - Seværdigheder:
Fra campingpladsen er der kun 200 meter til en dejlig børnevenlig sandstrand.
Området giver gode muligheder for vandre- og cykelture, cykler kan lejes i byen. Forslag til cykelture forefindes.
Mange muligheder for lystfiskeri langs hele Faxekysten. Strandegård Dyrehave er kendt som et fortræffeligt havørredsted blandt lystfiskere.
Stranden kan desuden give rige fund af rav.
Derudover er der gode udflugtsmuligheder til f.eks:
BonBon-Land, forlystelsespark med hylende sjove og skøre forlystelser.
Faxe Bryggeri, rundvisning og smagsprøver af deres produkter i skolesommerferien og efterårsferien.
Faxe Kalkbrud, find selv fossiler og forsteninger fra de hajer og krokodiller, der levede her for millioner af år siden.
Blåbæk Møller, en af de få vandmøller i Danmark, som endnu er i fuld drift.
Kludeegen, hvor man ofrer et stykke beklædning til træet og bliver genfødt.
Gisselfeld Slot, stedet der var inspirationskilde for H.C. Andersens eventyr om Den Grimme Ælling.
Eventyrlandet Fantasy World, en verden fuld af fantasi og magi.
Gavnø Slot, blomsterpark, Falck-museum, sommerfugleland.
Holmegaard Glasværk, et kik ind i glasmagerens verden.
Stevns Klint med gl. Højerup kirke på kanten af klinten
Desuden har Faxe Ladeplads en togforbindelse til Køge, hvor man kan tage toget videre til København.
|